Gl Færgevej 9 og Gl. Færgevej 9a, Kongsmark, 6792 Rømø

I Kongsmark sælges pragtfuldt beliggende fritidshus med flot direkte Panorama-udsigt til Vadehavet - udlejningsbudget på hele 441.112 kr.

Med storslået udsigt direkte til Vadehavet sælges helt ny renoveret fritidshus i første række. Fritidshuset har gennemgået en komplet renovering i 2019, og fremstår som et moderne fritidshus med fokus på de detaljer som gør et Rømøhus helt unikt.

Indenfor mødes man af 290 m2 i 2 plan, hvor sildebens gulvene går igennem hele huset, hvor gamle Rømødøre minder om en svunden tid, og hvor det nye køkken, bryggers og 3 badeværelser bringer nutiden ind. Der er skabt en perfekt harmoni mellem husets historie og den moderne stil, som gør at dette Rømøhus er noget helt særligt.

Husets indretning:
Huset rummer 6 soverum med plads til 16 personer. Der er flot fordelingsgang/bryggers med vaskesøjle, lækkert stort køkken med spiseplads til 16 personer, samt adgang til den flotte stue, 2 badeværelser i stueetagen samt 4 soveværelser med dobbeltseng. Via fordelingsgangen er der adgang til den udnyttede tagetage, hvor der forefindes et badeværelse samt et værelse med 2 dobbeltsenge og fritidsrum/repos med pragtfuld udsigt til Vadehavet og 1 soverum med dobbeltseng samt 2 fritstående senge. Der er gulvvarme i hele underetagen, samt i badeværelse på 1. Sal.

Udendørs:
De gennemførte detaljer fortsætter udenfor, hvor fritidsboligen har et skønt udendørsmiljø. Her er belægningen udført i sildebens fliser rundt omkring huset, samt på 2 store terrasser. Med front direkte til vadehavet er desuden en hævet træ terrasse, der rummer swimmingpool med svømmetræner og jacuzzi, og der er etableret udendørsbruser med varmt vand.
Huset er pudset og malet i en skøn gul farve, og har et flot nyt stråtag. Huset og diget omkring grunden er oplyst af udendørs lamper i rusten corten, som fuldender indtrykket.

Der foreligger et udlejningsbudget fra Sol og Strand på hele 441.112 kr.~

Grundplan: https://www.sologstrand.dk/sommerhuse/jyllands-vestkyst/roemoe-kongsmark/sommerhus-16personer-29-2570.htm

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.